AnmeldelseTårer i frikadellefarsen
Da far starter kassevogneni Annette Herzogs billedbog ’Mor græder’, er det for at flytte. Han græder også. Og børnene græder. Og det regner. Men mor kan slet ikke holde op igen. Det virker forstyrrende, når man gerne vil se børnetime. Og dagene efter græder mor. Lige ned i frikadellerne. Trøstende mininederdel Sådan en historie kunne efter det gængse mønster ende på to måder. Enten kommer far hjem igen. Eller familien ender på kontanthjælp. Det vil fortælleren her ikke acceptere, selv om hun er oppe imod floder af tårer. Så hun aktiverer børnene, der i de næste dage begaver mor med hjemmelavet tingeltangel. Mor græder videre, lige indtil den dag hun får et hjemmestrikket hårbånd, tror hun, men det er en mininederdel, som vækker alle forbipasserende mænds naturlige interesse. Nu smiler mor igen. Hvor svært kan det være! Eventyr med sursød sovs Det lyder som et rødmende eventyr, men det serveres med sursød sovs til, og illustrator Kamilla Wichmann sørger for, at det overhovedet ikke nærmer sig trivi. Hendes billedsprog er originalt med brutal realisme på en mønstret baggrund. Og hun kan gøre farven grå til en hyggefarve. Ordene følger trop. To gange grå bliver til et smil. Steffen Larsen (Politiken) |
Mor græder
Forlag Klematis 2008
Illustrationer: Kamilla Wichmann Mor græder, fordi far er flyttet hjemmefra. Og hun bliver ved og ved! Rune og Signe må finde på noget, der kan gøre hende glad igen. Det er bare ikke så nemt ... |