Levende litteraturmøder for børn og unge
Jeg er med i kataloget Levende litteraturmøder for børn og unge.
Det betyder, at biblioteker og skoler har gode muligheder for at få dækket mit honorar, hvis de søger om støtte fra Kunststyrelsen. Der er ansøgningsfrist to gange om året, i februar og august.
Du kan læse mere om ordningen og hvordan jeres skole eller bibliotek kan søge her.
Jeg holder foredrag om mit forfatterskab, om hvordan en bog opstår fra første idé til færdig bog, om specifikke bøger efter aftale og om DDR. Jeg har foredrag til alle alderstrin fra 0. klasse til gymnasier. Et foredrag varer typisk mellem 60 og 90 minutter alt efter aftale.
Et foredrag koster typisk 6000 kr. plus rejse og hotelovernatning, hvis rejsen ikke kan gennemføres på én dag. Er der tale om to eller flere foredrag i forlængelse af hinanden, giver jeg gerne rabat. Kontakt mig vedr. dette ved at sende en mail til [email protected] eller ring på 23713231.
Det betyder, at biblioteker og skoler har gode muligheder for at få dækket mit honorar, hvis de søger om støtte fra Kunststyrelsen. Der er ansøgningsfrist to gange om året, i februar og august.
Du kan læse mere om ordningen og hvordan jeres skole eller bibliotek kan søge her.
Jeg holder foredrag om mit forfatterskab, om hvordan en bog opstår fra første idé til færdig bog, om specifikke bøger efter aftale og om DDR. Jeg har foredrag til alle alderstrin fra 0. klasse til gymnasier. Et foredrag varer typisk mellem 60 og 90 minutter alt efter aftale.
Et foredrag koster typisk 6000 kr. plus rejse og hotelovernatning, hvis rejsen ikke kan gennemføres på én dag. Er der tale om to eller flere foredrag i forlængelse af hinanden, giver jeg gerne rabat. Kontakt mig vedr. dette ved at sende en mail til [email protected] eller ring på 23713231.
Hvordan laver man en bog?Hør, hvordan en bog opstår – fra den allerførste idé over skriveprocessen og illustrationerne hen til den færdige bog.
Foredraget tilrettelægges afhængigt af lærernes/bibliotekarens ønske. Annette tager helst afsæt i en eller to bøger passende til elevernes alder. Mens hun fortæller om sit arbejde og om de tanker og oplevelser, der ligger til grunde for de enkelte bøger, viser Annette billeder fra sit arbejdsliv og bogens tilblivelsesproces - alt fra de første idéer og noter over illustratorens skitser og samarbejde med forlaget hen til forskellige forsideudkast og mere. Det bliver ikke kedeligt! Der vil også være mulighed for spørgsmål. ”Efter at du har været hos os, var der rift om dine bøger på skolebiblioteket. Selv elever, der normalt ikke læser, kom for at låne dem. Børnene fik øjnene op for, at en bog ikke bare er noget, der står på hylder, men at der ligger meget arbejde og mange tanker bag den. De syntes, det var interessant at høre om alle de beslutninger, forfatter, illustrator og forlag skal træffe undervejs. Og så var det utrolig spændende at høre om de spændende oplevelser, der tjente som inspiration”, sagde en lærer efter et af mine foredrag. |
Foredrag om DDR
Jeg holder ofte foredrag om DDR, hvor jeg tilbragte de første 30 år af mit liv. Jeg løb med over til Vestberlin, da Berlinmuren faldt, og flyttede to år senere til Danmark. Disse foredrag tager udgangspunkt i mine to bøger ”DET DER VAR - Historier fra den anden siden af muren” og ”På den anden side af muren”, som begge udkom i efterår 2020 i anledning af 30-årsdagen for Tysklands genforening. I disse foredrag fortæller jeg om min opvækst bag muren i DDR. Undervejs kan I opleve muntre, groteske, eftertænksomme og nogle gange pinlige historier om jagten på et par ægte cowboybukser, på en bil og andre eftertragtede mangelvarer i DDR, om besatte lejligheder og om et danskstudium på et fakultet, der var gennemsyret af Stasi. Om unge pionerer, venskaber, drømme og en masse frustration, indtil Berlinmurens fald pludselig vender alt på hovedet. Fordragene er velegnet fra elever fra 7. klasse op til gymnasietrin. Jeg kan holde foredragene på dansk og/eller på tysk. Læs, hvad Frederiksværks Gymnasium og HF skrev om et af mine foredrag:
Forfatter Annette Herzog fortalte om sin barndom og ungdom i DDR
.Fredag d. 24. januar 2025 havde tre 3.g historiehold og to 2.g tyskhold besøg af forfatteren Annette Herzog, som fortalte om sin barndom og ungdom i DDR. Det skete i samarbejde med Statens Kunstfond, som støttede projektet økonomisk.
Forfatteren Anette Herzog kender det tidligere østtyske DDR indefra. Hun er født og opvokset i det tidligere DDR og har derfor stor viden om levevilkårene her i perioden 1949-89, hvor Tyskland var delt. Med sin egen livshistorie som afsæt fik hun gjort os alle klogere på de systemforskelle, der gjorde, at en opvækst i det socialistiske, planøkonomiske Østtyskland (DDR) adskilte sig markant fra det være barn i Vesttyskland. Annette fortalte levende og engageret om alt fra private meningsforskelle i familien til indkøbsmuligheder, studieforhold, medieforbrug, og ungdomsliv. Og man fik som en tilhører en klar fornemmelse af, hvilke forhold hun værdsatte, og hvilke forhold, der føltes som begrænsninger i den personlige frihed. Idealet i DDR var at skabe lighed mellem borgerne. Kvinderne var generelt lige så meget på arbejdsmarkedet som mændene, og børneinstitutioner var næsten gratis, da staten havde overtaget virksomheder og institutioner og kunne bestemme priserne. Der var derfor også høj grad af ligeløn. Lægen tjente ikke meget mere end butiksmedarbejderen. Kulturtilbud og muligheder for at dyrke sport var tilgængelige for alle, hvilket også bidrog positivt til fællesskabet ifølge Anette H. Men det var vigtigt at være en god socialist. Vi hørte bl.a. om, hvordan man i Arbejder-og Bondestaten DDR foretrak elever, der kom fra arbejder-og bondefamilier fremfor børn af intellektuelle. Anettes far var institutleder og dermed intellektuel, og hun havde derfor svært ved at få en af de to pladser i gymnasiet, der var afsat til eleverne efter grundskolen, selvom hun var egnet og gerne ville! Det lykkedes dog takket være nogle forbindelser- men der var andre sten på vejen. Da Annette sammen med et par andre valgte at møde op første dag på gymnasiet i privat tøj, blev eleverne udskammet, da de ikke var iført den uniform, som man bar i den socialistiske ungdomsorganisation FDJ. Senere mærkede hun indoktrineringen på sit danskstudie, hvor læreren fremfor at oplyse nuanceret om Danmark kun betonede alt, hvad der var negativt set gennem de socialistiske briller. Man skulle vise sin loyalitet over for systemet, og det betød også, at kritik af socialismen var no go. Medierne var fyldt med rosende ord om forholdende i DDR, mens ulemper som kødannelser i forhold til at få bolig, bil og basis-fødevarer blev fortiet. Valgene i DDR var ikke frie. Der var godt nok nogle alibi-partier, men borgerne blev overvåget, når de skulle afgive stemme, og den ene kabine, hvor man kunne sætte sit kryds anonymt, blev typisk ikke benyttet, da man så ville blive mistænkeliggjort. Alt i alt fornemmede man, at den tryghed som Anette H. havde følt som barn, efterhånden måtte vige for en fornemmelse af frustration over den manglende frihed i DDR. Hun var en af dem der tilsluttede sig parolerne ”Wir sind das Volk” og ”Visafrei bis Hawai” og var glad, da muren faldt i november 1989. Hun havde dog ikke ønsket sig en total opløsning af det socialistiske system, snarere reformer ligesom mange andre DDR-borgerne. I dag er hun glad for sit liv i Vesten, men kritiserer dog også den ulighed, der hersker her på mange områder. /LH (Lise Høyer) 
|
