Anmeldelser:De pokkers primtal
Annette Herzog har skrevet en uhyggelig bog fra brøndens bund. Normalt er det gyserkongen Bjarne Dalsgaard Svendsen, der regerer ovre i Jylland. Han finder uhygge, hvor andre finder idyl. Nu dukker Annette Herzog frem over højderyggen. ”I brøndens mørke” foregår såmænd i Hulsmose syd for Aalborg, og den er bygget op af fortættet spænding og dunkle anelser lige fra allerførste side. Bogen burde faktisk være forbudt for mindreårige. Annette Herzog debuterede for et par år siden med ”Ludomir Morgenhår”, der er en munter og socialt bevidst kapitelbog for større børn. Hun har også skrevet tekst til den frygtindgydende billedbog om ”Monsterbørnehaven”. I denne nye fortæller hun for (mest) unge om drengen Viktor, der faldt i brønden som lille. Eller gjorde han? Det foregik i selv samme Hulsmose, hvor han nu holder sommerferie med sin tvillingbror Jakob. De er 13 år, og de skiftes til at fortælle, hvad der sker i bogen. Drengene bor hos vennen Sammys bedstefar, der er pensioneret matematiker. Nu tilbringer han al sin tid med at hugge brænde og knække koden til primtallenes gåde. Ret hurtigt finer Viktor dækslet og brønden. Desværre taber han kostbar tid på et blindspor. Det er ikke bibliotekaren, der kiggede ned til ham, da han stod på bunden af brønden som toårig. Det er derimod, nej, sådan noget skal man ikke røbe. Men der er traumer i hobetal, blanke økser, bønfaldende mosehuller og den vældige jyske natur, hvori sådan en lang lige gade kan putte sig og blive til en landsby, der hedder Hulsmose. Der er ikke sparet på de detektiviske virkemidler. Og selv om selve urhistorien kan virke udspekuleret, så viser bogens handling dog overbevisende, at den virkelig fandt sted! De pokkers primtal spiller også en vigtig rolle. Ingen bliver lykkeligere af at få historien opklaret. For som Annette Herzog skriver allerede på side 3, hvor hun introducerer sin historie: ”Viktor har ikke sovet alene siden.” Det er en tæt sammenvævet blanding af lige dele gys og hverdag. Hjemme hos primtalsfarfar lever de af posesuppe og hygger sig med tændstiksgeometri. Genboens Pia sørger for de søde fornemmelser. Men så er det også slut. For Viktor drages ustoppeligt mod brønden og det forfærdelige. Det er en særdeles veldrejet og velskrevet bog. Det er svært at sove alene, når man har læst den. ---Steffen Larsen (Politiken) Uhyre velskrevet, utrolig spændende! Lad det være sagt med det samme: Det her er en uhyre velskrevet og utrolig spændende bog, som fanger sin læser fra den første side. Teknisk velkomponeret med de 13-årige tvillinger Viktor og Jakob som skiftende fortællere samt jævnlige input med oplysninger om årsagen til rædslerne. Så gå trygt i gang med bogen og tag med til Hulsmose syd for Aalborg, hvor tvillingerne og deres ven Sammy bor hos hans bedstefar, der er pensioneret matematiker. Og det var her i Hulsmose, at Viktor blev fundet af sin mor nede i en brønd for 12 år siden. Hvordan var han kommet derned? Hvem havde lagt dækslet på plads? Er det muligt at få opklaret den gåde og vil vedkommende slå til igen? Alle detektiviske virkemidler er taget i brug, og i det ydre rum er byen omkranset af den uhyggelige mose, uvejret, der hersker, og de måske farlige søer. Dejlige 13-årige Pia sørger for lidt forelskelse og jalousi, men for Viktor drejer det sig om én ting, - nemlig at finde brønden og måske et sted møde og genkende det ansigt, der så ned til ham. I det underlige grænseland mellem virkelighed og drøm får han ideen, og efter tre dage med høj feber sættes planen i gang. Læseren har på nuværende tidspunkt en uhyggelig indsigt i det syge menneske, der bor i byen. Kvinden med violinen, som plages af trommelyde oppe i hovedet. De starter, når farfaderen går i gang med sin økse. Dagligt kløver han brænde, så helvedet i hendes hoved melder sig fra morgenstunden. Men hun har mere skidt med sig i sin bagage. Faderen, der smadrede hendes båd. Skyld, skyld og atter skyld plager hende, og så har hun også mistet sin lille pige, som faldt over bord, og hun sprang ikke ud efter hende, fordi hun var lammet af skræk. Og nu ser hun fem børn gå forbi hendes hus. Er de kommet for at hævne hendes lille pige?” Viktors mistanke er i første omgang den sure bibliotekar. Han henter Pias lillebror Lasse i børnehaven. Han skal bruges som lokkemad. Men her går det galt. Deres aftalte leg ender i en katastrofe. Lasse løber væk, og damen med violinen sidder i sin Volvo, ser Lasse og tilbyder at køre ham hjem. Men nej … Jeg bør stoppe her. Hvordan tror du, det går? Øksen fra farfarens huggeblok ligger bag førersædet, og samtidig starter de fire 13-årige nu den store eftersøgning. Hos kvinden med violinen er trommelydene holdt op. Det er en bog for unge. Får mindreårige fat i den, kan man let risikere, at de for fremtiden nægter at sove alene. Men den kløgtige unge læser, der husker noget fra sine dansktimer om fortællertid og det fortaltes tid, vil nøjes med at glæde sig over gyset i en flot bog, der fortæller om, da vanviddet brød ud i Hulsmose. --- Flemming Dehn, fhv. skolebibliotekskonsulent i Skolebiblioteket Nr. 4/2005 |
I brøndens mørke
Høst & Søn, 2005
190 sider Og jeg så et ansigt. Det var en kvindes smalle ansigt. Hun havde halvlangt hår, der dækkede for hendes ene øje, da hun så ned til mig. Jeg husker ikke selve brønden, jeg kan ikke huske, at jeg stod i vand. Men jeg så kvindens ansigt, som var mørkt mod den lyse skive himmel over mig. Jeg husker også, at der blev sort bagefter. Som etårig blev Viktor væk, og hans mor fandt ham i en brønd under et tungt jerndæksel - et lukket dæksel. Nu er Viktor og hans tvillingebror Jakob 13 år, og de skal tilbringe ferien sammen med deres ven Sammy hos hans farfar. Det viser sig, at farfaren bor i Hulsmose, den by hvor den lille Viktor for mange år siden blev reddet op af brønden af sin mor. Viktor bliver besat af tanken om at finde stedet og opklare hvad der skete dengang. Samtidig viser Sammys farfar sig at være en besynderlig ferievært; om aftenen stiller han drengene mærkelige matematiske opgaver, men det meste af tiden står han sammenbidt og hugger brænde. Dag ud og dag ind gungrer øksens rytme gennem den lille by og skoven omkring den. Og lyden vækker uhyggelige kræfter til live ... |