Lektørudtalelse:Annette Herzog og illustratoren Tove Krebs Lange har her samarbejdet om endnu en samling eventyr fra andre lande. Denne gang fra Ungarn. Bogen henvender sig til eventyrglade børn fra 9 år og opefter og kan udover lystlæsning og oplæsning anendes undervisningsmæssigt i forbindelse med arbejde med eventyr Denne titel indeholder de tre ungarske eventyr: ”Tyvens søn”, ”Flæsketræet” og ”Det Sorte Bjerg”. Tre spændende, eventyrlige, velskrevne og handlingsmættede fortællinger skrevet med en lix på 19 samt deling af lange ord i betydningsdele. Illustrationerne passer godt til eventyruniverset og understøtter stemningen samt selve eventyret godt. Herzog og Lange har tidligere samarbejdet om titlen Dødsvagten fra 2005, som indeholder tre tjekkiske eventyr. En anden tilsvarende god eventyrsamling for målgruppen er Det magiske ler fra 2006 Velskrevet samling med tre eventyr, som de fleste børn ikke kender. Historierne er ale eventyrlige, spændende og underholdende. Lektør: Henrik Munch Jørgensen |
Det sorte bjerg
Zoom Ind Eventyr, Lix 19. Høst & Søn 2007
Illustrationer: Tove Krebs Lange Tyvens søn: Om den smukke og modige Slangestærk, der bliver hugget i småstykker, da han kæmper mod Hundehoved. Flæsketræet: Om prinsen, der jager en flæsketyv i en underjordisk verden. Og om hans brødre, der ikke er til at stole på. Det Sorte Bjerg: Om tre prinser, der må slås mod fæle drager. Og især om den yngste, der alene tager kampen op med 24 røvere. |